TELEFON 51 77 59 09

Hvis jeg ikke tager telefonen, så læg en besked. Jeg tager ikke telefon når jeg behandler - men jeg vender hurtigst muligt tilbage til dig.

BEHANDLINGER

Beskrivelse af behandlinger

Ortonyxi (bøjlebehandling)
Ortonyxi er korrektion af nedgroede negle ved placering af en bøjle på oversiden af neglen, så bøjlen løfter neglens sider op.
Behandlingen fortsætter til neglen atter har opnået sin naturlige facon og neglelejet har tilpasset sig neglens nye facon. Derefter støttes neglen korrekt og fjerner fremtidige problemer.

Sukkersyge
Fodbehandling er en nødvendig del af sukkersyge behandling.
Få rådgivning om behandling og aflastning af fodsår.
Behandling af nedsat følesans (neuropati).
Kontrol af fodstatus samt fodtøj.

Nedgroede negle
Bøjlebehandling løfter neglen og lindrer dermed symptomerne.
Få vejledning om negleklip og fodtøj. Nedgroede negle skyldes, at neglen vokser ned i neglefalsen og trykker på de smerteførende væv i huden. Årsagen kan være for spidst og for snævert fodtøj og strømper, forkert klipning af neglene, arveligt betinget samt aldersforandringer. 

Revner i hælene
Revner i hælene kommer af ekstrem tør hud, som regel godt hjulpet på vej af dårligt fodtøj. Fejlstillinger i fødderne kan gøre, at den naturlige fedtpude vi har under hælene bliver presset ud i siderne som så danner friktion i fodtøjet og danner megen hård hud og derved dannes der revner. Disse revner kan være meget smertefulde og undertiden blive så dybe så, at de giver sig til at bløde. Denne fedtpude under hælene kan man samle igen ved at lave et indlæg med en hælskål.

Hammertæer og knyster
Hammertæer opstår i relation til forfodsplatfod og hulfod og som en følge af gigtsygdom. Hammertåen er dannet ved, at tåens første led er løftet opad og ikke ligger fladt mod underlaget. Der er stivhed af tåens midterste led, og tåen kan ikke rettes ud. Knyst ved storetåen er opstået ved, at storetåen giver efter for fodtøjets tryk. Som følge af dette tryk får den gradvist over en årrække en skæv retning ind mod de andre tæer, mens mellemfodsknoglen skubbes den anden vej.

Ømhed i fødderne
Ømhed i fødderne kan have mange årsager. En årsag til generne kan være, at hælballens evne til at støddæmpe er blevet svækket. Det sker som led i de almindelige aldersforandringer. Kig ind i klinikken og få en vurdering af problemet.
Betændelse i en tå
Betændelse i en tå har som regel sit udspring i at neglen er nedgroet.

Svamp i neglene
Negle angrebet af svamp er som regel fortykkede. Slibning af det fortykkede område er en del af behandlingen af negle med svamp.

Ligtorne og hård hud
Fjernelse af ligtorne og hård hud, forebyggelse samt aflastning af fødderne, rådgivning om daglig pleje. Ligtorne er en afgrænset fortykkelse af hudens hornlag, der hvor huden udsættes for stort tryk eller friktion. Hård hud er en naturlig reaktion af huden, der hvor der er stort "slid" eller tryk. Huden reagerer med at danne et beskyttende hornlag. 

Problemer med fodtøj?
Få gode råd om fodtøj og indlæg. Få evt. en Fodskanning.

Leddegigt
Det kan være problemfyldt selv at klippe neglene. Aflastende og korrigerende indlæg kan afhjælpe fejlstillinger og ømme fødder.

Velvære
Der behøver ikke være noget i vejen med dine fødder for at gå til en statsautoriseret fodterapeut. Det kunne jo være du bare vil forkæle dig selv.
Du får et fodbad og undersøgt dine fødder for hård hud og evt. fejlstillinger. Herefter får du klippet dine negle, beskåret den hårde hud. Slutteligt får du smurt dine fødder ind i en god fodcreme.

Behandlinger

Bøjlebehandling



Sukkersyge



Nedgroede negle



Revner i hæle



Hammertæer og knyster



Ømhed i fødder



Betændelse i tå



Svamp i negle



Ligtorne og hård hud



Problemer med fodtøj



Leddegigt



Velvære

Fodterapeut Jane Nissen  · Adelgade 109C · 540 Bogense · Bookning: 5177 5909